Published: 5/1/2026 11:08:21 AM
Trailerudlejningsplatformen Freetrailer leverer fortsat stærk vækst i april, hvor antallet af udlejninger blev selskabets hidtil travleste. Derudover steg antallet af app-brugere med 92,9 pct. sammenlignet med samme periode sidste år, hvilket "afspejler fortsat høj efterspørgsel, en voksende flåde og stigende aktivitet på tværs af markederne". Det fremgår af en meddelelse fra selskabet fredag formiddag. I april leverede Freetrailer 182.331 udlejninger, hvilket gør det til selskabets travleste måned nogensinde målt på antal udlejninger. - I april måned fortsætter Freetrailer den høje vækst med en stigning i antal udlejninger på 26,1 pct. og fremgang i alle markeder. Udviklingen er understøttet af en voksende og mere aktiv brugerbase samt stærke partnerskaber, hvor Freetrailer i stigende grad er integreret i partnernes kundetilbud, noterer Freetrailers topchef Thomas Zeihlund. Topchefen tilføjer, at antallet af udlejningsenheder i produktion også er historisk højt. - Vi har god dialog med vores trailerproducenter om at øge produktionen for bedre at matche den hurtige udvidelse i partnerskaber, udtaler Thomas Zeihlund. .˙ MarketWire Rasmus Hall, +45 33308060, E-mail: finans@marketwire.dk
Read more about Freetrailer Group A/S